Personal Challenge

D. 22/12

Redigeret one-take film.

For det første: Glædelig 22. - det er mit yndlingstal. For det andet: Dette bliver en sidste omgang i år. Jeg får for travlt omkring jul og nytår, og jeg er egentligt ikke hjemme - så vi ses d. 4. januar til new year and same shit.

Jeg har sat mig en personlig udfordring denne gang og opfordre til enten at slå sine spøgelser ihjel eller lade dem være, hvis de bare higer efter opmærksomhed. Jeg har lovet mig selv ikke at drikke alkohol alene, fordi jeg er bange for at have tendenser til at blive afhængig af alt, man kan blive afhængig af. Så da min gæst, Charlotte, gik hjem for en halv time siden, gjorde jeg noget meget usædvanligt: Jeg tog et par slurke af min white russian efter hun var gået og jeg sad alene i min lejlighed. Ubehageligt var det.

Rammer

D. 21/12

Rammer af eg, lakeret sorte.

Niks, jeg har intet med motiverne i rammerne - Bob Dylan har malet dem. Eller, ikke dem, men jeg har klippet dem ud fra den folder, som jeg fik, da jeg var til fernisering, da hans udstilling åbnede på Statens Museum for Kunst.

Det er pessimistisk og ironisk, at jeg har lavet rammerne.

Du kan dreje den til at være positiv i retning af, at jeg sigter højt og drømmer, at jeg "danner rammerne for kunst" men så ville du tage fejl.

Dagen Derpå

D. 20/12

De var der sku stadig dagen efter. Undskyld, at der ikke kom noget igår; jeg glemte mit kamera hos min søster, hvor optagelsen til Fake Plastic Snow blev optaget.

Disse fotografier er taget fra min viewers synspunkt og er taget fra cirka min højde, som om man ser det igennem nogens øjne. Jeg synes, det er sjovt, hvordan den varme, der ligger i at finde disse små stykker hvidt guld sættes sammen med sneen på kold asfalt.

Fake Plastic Snow

D.19/12

Redigeret video. Jeg optog Kasper småspille på sin guitar under redigeringen.

Det var en video om at smide noget evigt snestøv ned til folket. Jeg tænkte på, om nogen mon ville se det nu eller om de først ville opdage de hvide flamingo-kugler med glimmer, når sneen er væk igen. Jeg kunne godt lide tanken om at efterlade noget, som nogen en dag skulle finde og blive glade for, som havde de fundet en af dagligdagens små skatte.

Ud Af Focus

D. 18/12
Video, redigeret.
Niks, stadig ingen tekster eller tid til at gøre det, som jeg allerhelst vil fremtidigt. Jeg har for mange "nuer", som skal passes og plejes.

Videoen er en aha følelse med video. Man ser ingenting og opfatter ingen, når man ændrer fokus eller kamera-focus i øjnene og vender indad for at få styr på, hvordan man skal ende med at kunne se folk og reagere på de søde ting, de nu engang gør.

Ikke Tid At Si' Go'da' Farvel, For Sent For Sent For Sent

D. 18/12

Så skete det. Jeg er en time og atten minutter for sent i min Hver Dag. Temaet for "gårsdagens kunst" er derfor, hvor meget jeg i de nu sene timer og i en rus af tre glas rødvin føler mig så presset af tiden, at jeg kvæles i den. Hurra for tid, den orker kun at være igang fireogtyve timer i døgnet mens vi andre må lade stå til og finde os i den.

Yin & Yan

D. 16/12

Glæd dig til imorgen. Da bliver det på ny store-tekste-dag, når jeg bliver alene det meste af dagen. Denne tegning m. tusch og kridt giver vel god mening for den opmærksomme følger - men jeg beskriver gerne mit splittede jeg imorgen. Stay tuned.

Kemisk Kage

D. 15/12

Redigeret closeup af en kage. Jeg har redigeret alt "gult" fra fotografiet.

Det er en parodi på noget af alt den gale mad, vi æder idag. Jeg kan selv smide en vingummi i munden, vende posen om, læse, og ligeså langsomt ser jeg vingummierne skifte farve. Jeg har prøvet at gengive synet.

Kom Og Køb, Dit Svin!

D. 14/12

Redigeret fotografi, din spade.

Det er simpelt, det er lækkert. Det er en kritik af Danmark og de danske borgeres værdier. Vi har cykler, som vi køber, Den alt for Lille Havfrue, som vi sælger, vi har kongehuset, som vi sælger, vi har bare bryster, som vi køber og sælger i massevis og så har vi selvfølgelig ytringsfriheden, din idiot. Vi har ikke noget sammen, som vi ikke kan købe eller sælge eller på anden måde lade gro i vores frie markeds jyske muld, som skaber penge for dem som tjener landet, som de ædle riddere de nu engang er.

Jeg har lavet en stille kritik med denne pose danske flag, som du kan få for 58 ædle danske kroner. Vi har ingenting, og vi vil ikke lade tiden gå. Jeg tror på kulturel survival of the fittest. Hvis folk kommer til vores land og ikke finder noget i vores kultur beundringsværdigt, så tager de den ikke med sig. Ligeledes vil danskere i udlandet lade "Danmark" gå til grunde til fordel for det, det har fundet, som er mere "værd". Derfor ser jeg det som et ynkeligt og desperat hysteri, og lidt af en falliterklæring, at vores værdier skal tilgives en så gudsbenådet værdi. Man skal sku have point nok for at tage del i vores døende guldkalvs kød, luder.

Fish With Patterns

D. 13/12

Tusch-tegning

Fisken blev endelig tegnet færdig. Jeg startede på den i gymnasiet, sikkert i en geografitime. Nu skal jeg selvfølgelig ikke tillægge fisken en bestemt rocket scientist betydning, men jeg kan godt lide den som et eksempel på en 16 år gammel tabula rasa.

Treat

D. 12/12

Fotografi, redigeret.

Jeg har et lidt anstrengt forhold til mennesker og deres hang til at sætte sig som ofre for naturen og ikke hæve sig højt over den. Jeg skyder sjælendt skylden på, hvad der er "naturligt", kun når der virkelig er tale om stærk kemi, som for eksempel seksualitet (kærlighed) og andre ultimative basale livsnødvendigheder for alle levende organismer, såsom behovet for ét måltid om dagen og ilt. Det har jeg intet imod. Dér, hvor ting bliver forvrængede og grumme er, når jeg er vidne til at vi overlader vores etikette til naturen. Når vi bliver grumme, savlende monstre og ikke undlader nogen midler for at få sukker, fedt eller et hurtigt knald.

Idé-drengen

D. 11/12

Lys-installation. Lidt en hurtig en af slagsen, men det ville være sjovt at arbejde rigtigt og videre med idéen om denne karakter.

Idé-drengen ringer til sin ven:

"okay okay, hvis vi nu kunne sælge sokker til et velgørende formål"

-"jaah?"

"og og og så kalder vi dem støttestrømper!!"

-"har du pengene?"

"de skulle have alle slags farver, til en hver smag jo, og hey! Vi kunne, du ved, ringe til forskellige kunstnere og lade dem lave illustrationer til dem."

-"kender du kendte kunstnere?"

"og til alle velgørende formål, ingen bliver forladt,"

-"alle vegørende formål?"

"..og de skulle hedde "Aids Socks" og "Violence Socks" og alt sammen"

-"Det er en god idé"

Idé drengen har bare ingen ben. Han kan hverken gå frem eller tilbage. Han bliver bare liggende og lyser op i himlen med sit hovede.

Out Of Here

D. 10/12

Nu har jeg søreme travlt igen i denne weekend. Ikke desto mindre kan jeg nå at tease lidt og fortælle om dennes videos tematik, som bevæger sig omkring produktionen af en musikvideo og to søstre, som flygter væk.

Veil

D. 9/12
Fotografi, som min gode ven Kim har stået for at sætte op og gøre muligt. Fotografiet er ikke redigeret, rå form så at sige.

Sløret kan styre tankerne hen i retning af mange ting - det passer mig fint. Alligevel er tanken nu bagved alligevel noget specifikt som billedliggørelsen af en bestemt trængt følelse, som jeg deler med mange unge på min alder, som drømmer om natten om at komme igang med en uddannelse. Følelsen af at være hengemt for verdenen og have en enorm trang til at bryde ud og blive et rigtigt menneske med egenskaber og specialer. Den anonyme følelse, der ligger i ikke at kunne noget eller vide noget er kvælende og virker usund for mennesker i den alder, som ikke er færdige med at realisere sig selv.

Sjæl I Flamme

D. 8/12

Fotografi taget foran Christiansborg i eftermiddags, da solen var gået ned og faklerne blev taget frem i forbindelse med demonstrationen "Kærlighed Uden Grænser".

Jeg stod i en rum tid og stirrede på en hjerteballon, da jeg besluttede mig for at taget et fotografi af ballonen med fakkelild i forgrunden, som også fra mit ståsted så ud som om, den skulle til at sprænge hjertet.

Sjæle i flammer, eller ildsjæle, kunne man se i flokke komme til pladsen med hver deres lille stykke varme kul i brystet over emnet, vi var samlet under. Vidt forskellige årsager selvfølgelig, men varmt ikke desto mindre. Det var en dejlig oplevelse, som jeg nyder hver gang, jeg står i samlet flok i ilden. Jeg føler mig så skidesur, at jeg er ved at eksplodere, og når taleren beder os om at råbe lederne op, så skriger vi alle af vores lungers fulde kraft, hyler og pifter. Den slags lidenskab, som man nogle gange mangler i sin hverdag finder man hér. Jeg kan godt lide at køle kullet engang imellem og føle et behov for det, da kullet til tider er mere eller mindre lunkent eller bare varmt af vage årsager. Dét at synge Beatles "All You Need Is Love" i kor på John Lennons tredive års dødsdag i protest føles bare rigtigt.

Glorie På Beta

D. 7/12

Fotografi taget på spillestedet Beta på Amager. Lysene i loftet var i ringe og fra min søsters vinkel så næsten alle mennesker ud som om, de havde glorier.

Jeg kan godt lide tanken om, at hvor hun stod, var hun omringet af engle eller perfekte væsner. Jeg kender godt den følelse og den forestilling, når jeg er på et spillested, hvor jeg danner alliance med dem, som er til stede - da vi har bandet til fælles og er samlet i aften for at fejre noget. Jeg ophøjer dem og føler mig løftet op af dem.

Doing Just Fine

D. 6/12
Film af opvasken, når jeg er alene hjemme. Jeg opfører mig som jeg plejer med en smule overdrivelse.

Filmen er lavet i håbet om at lave noget sørgeligt. Man håber forhåbentlig på, at en person vil træde ind i billedet og kramme mig eller få mig ud af den klokke, jeg befinder mig i i øjeblikket. Jeg eksisterer ikke rigtigt i nuet og i det, jeg laver, opvasken,  men i musikken og i udsigten fra mit køkkenvindue. Jeg ville gerne vise en slags lurende uro i ensomheden trods romantikken, der ligger i at være alene.

Christmas Ghost

D. 5/12
Fotografi og redigering.

Julen er en tidsmæssigt lang tradition om familie. For alle os, som har haft kraftige udsving i familieforholdene, kan julen godt være en tingsliggørelse af, hvad der nu end er sket med familien. Hvert år sidder man ved træet og kommer i tanke om, hvad der er sket siden sidst, man sad der. Folk tænker på, hvad der er tilføjet og hvad der mangler. Nogle gange kan fortiden og fortidens spøgelse hjemsøge den nuværende jul, så man ikke kan være i nutiden. Så fylder spøgelset ved siden af træet og fylder omtrent det dobbelte. En tom stol.

Det Hvide Ud Af Øjnene

D. 4/12

Fotografi og redigering.

Jeg tænkte på begrebet at vende det hvide ud af øjnene, og satte det i sammenhæng med ikke at se noget eller nogen og benægte dennes egentlige eksistens.

Effekt

D. 3/12

Fotografi med ekstra kraftig blitz uden redigering.

Det var først ment som en joke, da jeg kiggede på mine vinduer og tænkte på at lave en "Titanic" med hånden, indtil jeg kom i tanke om, at jeg egentlig godt kunne lide tanken om, at duggede ruder lægger sig umiddelbart så tæt op af ekstreme hændelser. Man associerer hen i retning af lidenskab, hen i retning af kærlighed, hen i retning af mødet mellem høje og lave temperaturer, hen i retning af ting, der koger væk og lægger sig på en kold rude, når det er væk.

Sidder Ved Bordet Blues

Jeg tager, ja, Tissemand, hvad er køkkenet, chilli chop chop;

Lummer nogle gange, hæ hæ, pling pling;

Dér var den, fedt på røven, på tegning;

Jeg var bare, var det bare dukker?

Fra øh, Jack, yes, har brugt den, øhm der var Mars Batmand meget lidt;

Hytten, neeeeeej, damn, kongeseng, køjeseng, seriøst;

Jeg gik op I'm a kid, tre øjne krogede arme, film;

Sådan fangede Poul, mini store mellem Poul, Stewardesse billeder, bare sådan.

Fair nok, igen Istanbul;

Dø dit, ud, en som rejste og så ting!

D. 2/12

Dette er det første digt til Hver Dag. Jeg håber, du kan lide det. Jeg sad ved et spisebord og fulgte med i samtaler og snak fra de fire andre mennesker, som jeg var sammen med.

Nogle gange bliver man pludselig blæst ud af en sammenhæng ved bordet. Når man dropper ind i sit eget hovede og flyder over vandende til en fest og kigger. Man bliver ikke nødvendigvis udelukket fra sammenholdet helt, men man ender alligevel med at sidde og følge med i to samtaler uden at vide, hvilken man skal deltage i. Så ender det i et mix af tilfældige ord og sætninger, som man ikke kan finde hovede og hale i. Man kommer aldrig til at forstå pointerne i de sjove historier, og man får ikke nok information til at danne sig en mening. Man bliver en brainstorm, som danner sig sin helt egen forståelse af stemningen og de personer, som skaber den. Det gør mig trist, når jeg skal sidde i den situation og ikke ved, hvad jeg skal sige.

Så var det jo så heldigt, at jeg kunne hive blyant og papir frem og skrive indtil en person stoppede sin regn af uforståelige ord og sagde "hvad laver du?"

I Would Be Honored To Copy You When Needed

D. 1/12

Sort plastik-prik på hvid væg. Fotografiet er taget relativt "tæt på" prikken.

Dette er mere eller mindre en parodi på forsøget i at kopiere andre kunstnere uden det skulle gå bemærket hen. I dette tilfælde gør det mig ikke så meget, at det er bragende faldet til jorden for mine kvikke fire faste læsere, selvfølgelig pga temaet - at forsøget i at dække over en kopiering er en kunst i selv selv i mine øjne, men også fordi værket for idag også fungerer som kompliment udfra titlen.