Personal Challenge

D. 22/12

Redigeret one-take film.

For det første: Glædelig 22. - det er mit yndlingstal. For det andet: Dette bliver en sidste omgang i år. Jeg får for travlt omkring jul og nytår, og jeg er egentligt ikke hjemme - så vi ses d. 4. januar til new year and same shit.

Jeg har sat mig en personlig udfordring denne gang og opfordre til enten at slå sine spøgelser ihjel eller lade dem være, hvis de bare higer efter opmærksomhed. Jeg har lovet mig selv ikke at drikke alkohol alene, fordi jeg er bange for at have tendenser til at blive afhængig af alt, man kan blive afhængig af. Så da min gæst, Charlotte, gik hjem for en halv time siden, gjorde jeg noget meget usædvanligt: Jeg tog et par slurke af min white russian efter hun var gået og jeg sad alene i min lejlighed. Ubehageligt var det.

Rammer

D. 21/12

Rammer af eg, lakeret sorte.

Niks, jeg har intet med motiverne i rammerne - Bob Dylan har malet dem. Eller, ikke dem, men jeg har klippet dem ud fra den folder, som jeg fik, da jeg var til fernisering, da hans udstilling åbnede på Statens Museum for Kunst.

Det er pessimistisk og ironisk, at jeg har lavet rammerne.

Du kan dreje den til at være positiv i retning af, at jeg sigter højt og drømmer, at jeg "danner rammerne for kunst" men så ville du tage fejl.

Dagen Derpå

D. 20/12

De var der sku stadig dagen efter. Undskyld, at der ikke kom noget igår; jeg glemte mit kamera hos min søster, hvor optagelsen til Fake Plastic Snow blev optaget.

Disse fotografier er taget fra min viewers synspunkt og er taget fra cirka min højde, som om man ser det igennem nogens øjne. Jeg synes, det er sjovt, hvordan den varme, der ligger i at finde disse små stykker hvidt guld sættes sammen med sneen på kold asfalt.

Fake Plastic Snow

D.19/12

Redigeret video. Jeg optog Kasper småspille på sin guitar under redigeringen.

Det var en video om at smide noget evigt snestøv ned til folket. Jeg tænkte på, om nogen mon ville se det nu eller om de først ville opdage de hvide flamingo-kugler med glimmer, når sneen er væk igen. Jeg kunne godt lide tanken om at efterlade noget, som nogen en dag skulle finde og blive glade for, som havde de fundet en af dagligdagens små skatte.

Ud Af Focus

D. 18/12
Video, redigeret.
Niks, stadig ingen tekster eller tid til at gøre det, som jeg allerhelst vil fremtidigt. Jeg har for mange "nuer", som skal passes og plejes.

Videoen er en aha følelse med video. Man ser ingenting og opfatter ingen, når man ændrer fokus eller kamera-focus i øjnene og vender indad for at få styr på, hvordan man skal ende med at kunne se folk og reagere på de søde ting, de nu engang gør.

Ikke Tid At Si' Go'da' Farvel, For Sent For Sent For Sent

D. 18/12

Så skete det. Jeg er en time og atten minutter for sent i min Hver Dag. Temaet for "gårsdagens kunst" er derfor, hvor meget jeg i de nu sene timer og i en rus af tre glas rødvin føler mig så presset af tiden, at jeg kvæles i den. Hurra for tid, den orker kun at være igang fireogtyve timer i døgnet mens vi andre må lade stå til og finde os i den.

Yin & Yan

D. 16/12

Glæd dig til imorgen. Da bliver det på ny store-tekste-dag, når jeg bliver alene det meste af dagen. Denne tegning m. tusch og kridt giver vel god mening for den opmærksomme følger - men jeg beskriver gerne mit splittede jeg imorgen. Stay tuned.

Kemisk Kage

D. 15/12

Redigeret closeup af en kage. Jeg har redigeret alt "gult" fra fotografiet.

Det er en parodi på noget af alt den gale mad, vi æder idag. Jeg kan selv smide en vingummi i munden, vende posen om, læse, og ligeså langsomt ser jeg vingummierne skifte farve. Jeg har prøvet at gengive synet.

Kom Og Køb, Dit Svin!

D. 14/12

Redigeret fotografi, din spade.

Det er simpelt, det er lækkert. Det er en kritik af Danmark og de danske borgeres værdier. Vi har cykler, som vi køber, Den alt for Lille Havfrue, som vi sælger, vi har kongehuset, som vi sælger, vi har bare bryster, som vi køber og sælger i massevis og så har vi selvfølgelig ytringsfriheden, din idiot. Vi har ikke noget sammen, som vi ikke kan købe eller sælge eller på anden måde lade gro i vores frie markeds jyske muld, som skaber penge for dem som tjener landet, som de ædle riddere de nu engang er.

Jeg har lavet en stille kritik med denne pose danske flag, som du kan få for 58 ædle danske kroner. Vi har ingenting, og vi vil ikke lade tiden gå. Jeg tror på kulturel survival of the fittest. Hvis folk kommer til vores land og ikke finder noget i vores kultur beundringsværdigt, så tager de den ikke med sig. Ligeledes vil danskere i udlandet lade "Danmark" gå til grunde til fordel for det, det har fundet, som er mere "værd". Derfor ser jeg det som et ynkeligt og desperat hysteri, og lidt af en falliterklæring, at vores værdier skal tilgives en så gudsbenådet værdi. Man skal sku have point nok for at tage del i vores døende guldkalvs kød, luder.

Fish With Patterns

D. 13/12

Tusch-tegning

Fisken blev endelig tegnet færdig. Jeg startede på den i gymnasiet, sikkert i en geografitime. Nu skal jeg selvfølgelig ikke tillægge fisken en bestemt rocket scientist betydning, men jeg kan godt lide den som et eksempel på en 16 år gammel tabula rasa.

Treat

D. 12/12

Fotografi, redigeret.

Jeg har et lidt anstrengt forhold til mennesker og deres hang til at sætte sig som ofre for naturen og ikke hæve sig højt over den. Jeg skyder sjælendt skylden på, hvad der er "naturligt", kun når der virkelig er tale om stærk kemi, som for eksempel seksualitet (kærlighed) og andre ultimative basale livsnødvendigheder for alle levende organismer, såsom behovet for ét måltid om dagen og ilt. Det har jeg intet imod. Dér, hvor ting bliver forvrængede og grumme er, når jeg er vidne til at vi overlader vores etikette til naturen. Når vi bliver grumme, savlende monstre og ikke undlader nogen midler for at få sukker, fedt eller et hurtigt knald.

Idé-drengen

D. 11/12

Lys-installation. Lidt en hurtig en af slagsen, men det ville være sjovt at arbejde rigtigt og videre med idéen om denne karakter.

Idé-drengen ringer til sin ven:

"okay okay, hvis vi nu kunne sælge sokker til et velgørende formål"

-"jaah?"

"og og og så kalder vi dem støttestrømper!!"

-"har du pengene?"

"de skulle have alle slags farver, til en hver smag jo, og hey! Vi kunne, du ved, ringe til forskellige kunstnere og lade dem lave illustrationer til dem."

-"kender du kendte kunstnere?"

"og til alle velgørende formål, ingen bliver forladt,"

-"alle vegørende formål?"

"..og de skulle hedde "Aids Socks" og "Violence Socks" og alt sammen"

-"Det er en god idé"

Idé drengen har bare ingen ben. Han kan hverken gå frem eller tilbage. Han bliver bare liggende og lyser op i himlen med sit hovede.

Out Of Here

D. 10/12

Nu har jeg søreme travlt igen i denne weekend. Ikke desto mindre kan jeg nå at tease lidt og fortælle om dennes videos tematik, som bevæger sig omkring produktionen af en musikvideo og to søstre, som flygter væk.

Veil

D. 9/12
Fotografi, som min gode ven Kim har stået for at sætte op og gøre muligt. Fotografiet er ikke redigeret, rå form så at sige.

Sløret kan styre tankerne hen i retning af mange ting - det passer mig fint. Alligevel er tanken nu bagved alligevel noget specifikt som billedliggørelsen af en bestemt trængt følelse, som jeg deler med mange unge på min alder, som drømmer om natten om at komme igang med en uddannelse. Følelsen af at være hengemt for verdenen og have en enorm trang til at bryde ud og blive et rigtigt menneske med egenskaber og specialer. Den anonyme følelse, der ligger i ikke at kunne noget eller vide noget er kvælende og virker usund for mennesker i den alder, som ikke er færdige med at realisere sig selv.

Sjæl I Flamme

D. 8/12

Fotografi taget foran Christiansborg i eftermiddags, da solen var gået ned og faklerne blev taget frem i forbindelse med demonstrationen "Kærlighed Uden Grænser".

Jeg stod i en rum tid og stirrede på en hjerteballon, da jeg besluttede mig for at taget et fotografi af ballonen med fakkelild i forgrunden, som også fra mit ståsted så ud som om, den skulle til at sprænge hjertet.

Sjæle i flammer, eller ildsjæle, kunne man se i flokke komme til pladsen med hver deres lille stykke varme kul i brystet over emnet, vi var samlet under. Vidt forskellige årsager selvfølgelig, men varmt ikke desto mindre. Det var en dejlig oplevelse, som jeg nyder hver gang, jeg står i samlet flok i ilden. Jeg føler mig så skidesur, at jeg er ved at eksplodere, og når taleren beder os om at råbe lederne op, så skriger vi alle af vores lungers fulde kraft, hyler og pifter. Den slags lidenskab, som man nogle gange mangler i sin hverdag finder man hér. Jeg kan godt lide at køle kullet engang imellem og føle et behov for det, da kullet til tider er mere eller mindre lunkent eller bare varmt af vage årsager. Dét at synge Beatles "All You Need Is Love" i kor på John Lennons tredive års dødsdag i protest føles bare rigtigt.

Glorie På Beta

D. 7/12

Fotografi taget på spillestedet Beta på Amager. Lysene i loftet var i ringe og fra min søsters vinkel så næsten alle mennesker ud som om, de havde glorier.

Jeg kan godt lide tanken om, at hvor hun stod, var hun omringet af engle eller perfekte væsner. Jeg kender godt den følelse og den forestilling, når jeg er på et spillested, hvor jeg danner alliance med dem, som er til stede - da vi har bandet til fælles og er samlet i aften for at fejre noget. Jeg ophøjer dem og føler mig løftet op af dem.

Doing Just Fine

D. 6/12
Film af opvasken, når jeg er alene hjemme. Jeg opfører mig som jeg plejer med en smule overdrivelse.

Filmen er lavet i håbet om at lave noget sørgeligt. Man håber forhåbentlig på, at en person vil træde ind i billedet og kramme mig eller få mig ud af den klokke, jeg befinder mig i i øjeblikket. Jeg eksisterer ikke rigtigt i nuet og i det, jeg laver, opvasken,  men i musikken og i udsigten fra mit køkkenvindue. Jeg ville gerne vise en slags lurende uro i ensomheden trods romantikken, der ligger i at være alene.

Christmas Ghost

D. 5/12
Fotografi og redigering.

Julen er en tidsmæssigt lang tradition om familie. For alle os, som har haft kraftige udsving i familieforholdene, kan julen godt være en tingsliggørelse af, hvad der nu end er sket med familien. Hvert år sidder man ved træet og kommer i tanke om, hvad der er sket siden sidst, man sad der. Folk tænker på, hvad der er tilføjet og hvad der mangler. Nogle gange kan fortiden og fortidens spøgelse hjemsøge den nuværende jul, så man ikke kan være i nutiden. Så fylder spøgelset ved siden af træet og fylder omtrent det dobbelte. En tom stol.

Det Hvide Ud Af Øjnene

D. 4/12

Fotografi og redigering.

Jeg tænkte på begrebet at vende det hvide ud af øjnene, og satte det i sammenhæng med ikke at se noget eller nogen og benægte dennes egentlige eksistens.

Effekt

D. 3/12

Fotografi med ekstra kraftig blitz uden redigering.

Det var først ment som en joke, da jeg kiggede på mine vinduer og tænkte på at lave en "Titanic" med hånden, indtil jeg kom i tanke om, at jeg egentlig godt kunne lide tanken om, at duggede ruder lægger sig umiddelbart så tæt op af ekstreme hændelser. Man associerer hen i retning af lidenskab, hen i retning af kærlighed, hen i retning af mødet mellem høje og lave temperaturer, hen i retning af ting, der koger væk og lægger sig på en kold rude, når det er væk.

Sidder Ved Bordet Blues

Jeg tager, ja, Tissemand, hvad er køkkenet, chilli chop chop;

Lummer nogle gange, hæ hæ, pling pling;

Dér var den, fedt på røven, på tegning;

Jeg var bare, var det bare dukker?

Fra øh, Jack, yes, har brugt den, øhm der var Mars Batmand meget lidt;

Hytten, neeeeeej, damn, kongeseng, køjeseng, seriøst;

Jeg gik op I'm a kid, tre øjne krogede arme, film;

Sådan fangede Poul, mini store mellem Poul, Stewardesse billeder, bare sådan.

Fair nok, igen Istanbul;

Dø dit, ud, en som rejste og så ting!

D. 2/12

Dette er det første digt til Hver Dag. Jeg håber, du kan lide det. Jeg sad ved et spisebord og fulgte med i samtaler og snak fra de fire andre mennesker, som jeg var sammen med.

Nogle gange bliver man pludselig blæst ud af en sammenhæng ved bordet. Når man dropper ind i sit eget hovede og flyder over vandende til en fest og kigger. Man bliver ikke nødvendigvis udelukket fra sammenholdet helt, men man ender alligevel med at sidde og følge med i to samtaler uden at vide, hvilken man skal deltage i. Så ender det i et mix af tilfældige ord og sætninger, som man ikke kan finde hovede og hale i. Man kommer aldrig til at forstå pointerne i de sjove historier, og man får ikke nok information til at danne sig en mening. Man bliver en brainstorm, som danner sig sin helt egen forståelse af stemningen og de personer, som skaber den. Det gør mig trist, når jeg skal sidde i den situation og ikke ved, hvad jeg skal sige.

Så var det jo så heldigt, at jeg kunne hive blyant og papir frem og skrive indtil en person stoppede sin regn af uforståelige ord og sagde "hvad laver du?"

I Would Be Honored To Copy You When Needed

D. 1/12

Sort plastik-prik på hvid væg. Fotografiet er taget relativt "tæt på" prikken.

Dette er mere eller mindre en parodi på forsøget i at kopiere andre kunstnere uden det skulle gå bemærket hen. I dette tilfælde gør det mig ikke så meget, at det er bragende faldet til jorden for mine kvikke fire faste læsere, selvfølgelig pga temaet - at forsøget i at dække over en kopiering er en kunst i selv selv i mine øjne, men også fordi værket for idag også fungerer som kompliment udfra titlen.

Blå Træer og Sorte Får

D. 30/11

Jeg har malet et blåt træ af blåbærsaft og tegnet et får med kul ved træets rod på A4.

Idag fik kom jeg i tanke om min identitetsfølelse som "sort får" og blev bekymret. De største sorte får jeg har kendt er med tiden gået i opløsning på den ene eller den anden måde.

Hvorfor sorte får? Hvorfor ikke blå træer, som har større og lækrere frugter end andre træer? Hvis man sætter større selvsyn i forbindelse med blå træer end med sorte får, så vil man måske sætte pris på sig selv i langt højere grad og i sidste ende undgå en skæbne, man troede var uundgåelig, da man brugte ordene "sort får". Tankerne om selviscenesættelse, sprogfilosofi og den selvopfyldende profeti er spændende sammenhænge for min dag idag.

Hvis jeg tager fejl, vil jeg i det mindste være positiv til min undergang.

Knives Outside

D. 29/11

Når man snakker om musik og især bestemte numre, så snakker man tit om charts, om guldplader og om dur vs. mol. Nogle numre har betydet rigtigt meget for mig, især det nummer, jeg har spillet for seks tilfældige mennesker, jeg har fundet på gaden, Knives Out af Radiohead. Jeg har hørt det så længe, jeg kan huske, at jeg har haft en mobil afspiller med mig. Jeg ved ikke, hvor det har ligget på nogen chart og jeg har ingen anelse om, hvilket tempo og i hvilket toneleje - jeg har aldrig tænkt over det. Musikken handler også om, hvordan mennesker har det, når de hører musik. Hvilken effekt musikken har så at sige. Jeg har sat de to måder at se musik på op foran hindanden for at demonstrere, hvordan de modarbejder hinanden.

I would like to thank all of those kind people I met on the street today who participated. You were all great!

medvirkende:

Pia Jørgensen
Dimitri Tsakos
Yingyi Yao
Peter Juul Nielsen
Oskar Potoker

PIXEL

D. 28/11

Blåt plastik, som jeg har klippet ud af coveret fra Maleriets Historie, som jeg købte engang jeg lavede min 9. klasses "projektopgave", hvor jeg dengang sammen med min projektpartner valgtet emnet "provokerende kunst". Vi fik topkarakter selvom vi aldrig kom til nogen endegyldig konklusion om, hvad kunst nu var.

Firkanten er sat på et hvidt papir, fotograferet og redigeret.

En ting, jeg elsker ved kunst, er den følelse, jeg får, når jeg iagttager den. Jeg har det, som om den sætter gang i min tankevirksomhed på en helt ny måde, og, ligesom man laver kryds og tværs for at undgå alzheimers, jeg træner min abstraktionsevne på et helt fysisk neurologisk plan. Og jeg beundrer især de kunstnere, som med få midler i abstrakt kunst tvinger mig til at tænke og overvejer, hvorfor jeg får det ud af kunsten som jeg gør.

Jeg håber, du kom til at tænke.

Jeg Hader Socialrealisme

D. 27/11

Jeg havde lige set et teaterstykke på Nørrebro. Jeg bryder mig ikke specielt om teater - jeg bliver nemt intimideret af skuespillet med pludselige udråb som "HØRER I MIG???!" og dybe åndedrætsstød. Dette var et eksempel af særklasse og var så socialrealistisk, at jeg mistede alt i kroppen bortset fra en ubehagelig følelse af kernefamiliens kaos og jammerlighed bag facaden og et ønske om kærlighed og omsorg, som aldrig har og heller ikke vil blive hørt nogensinde.

Jeg kommer hjem og laver mit kunstværk: Et enkelt hvidt stykke papir med tydelig tekst, som udtrykker mine følelser for denne genre. Jeg begynder at mærke en klump i halsen, da jeg pludselig føler mig afskåret fra omsorg fordi både min kæreste og jeg mangler tid og energi og det langsomt tærer mig, da jeg føler mig alene. Alt dette begynder jeg langsomt at brokke mig over mens jeg kradser videre på et hvidt stykke papir - jeg er også træt af, at mit andet kærlighedsliv, kunsten, må lide under min mangel på tid og energi (jeg har lige erklæret sort skrift på et hvidt stykke papir som kunst). Det viser sig, at jeg nogle gange er klemt ned i min egen lille socialtrealistiske virkelighed og det går mig på nerverne.

Kasper tager mit kamera op og filmer mig. Han løser mit problem og laver noget større ud af mit kunstværk på flere planer. Det kan godt se ganske provokerende ud, at han begynder at filme mig og at han runder af med at vise papiret, som jeg har skrevet - jeg blev også sur og blev for en kort stund bekræftet i, at han ikke lyttede og aldrig ville lytte. Men han reddede for en kort stund mit forhold til kunsten og fik mig til at overveje, hvad der gjorde kunst. Den trives bedst i negative følelser. Det betød selvfølgelig også, at han havde hørt mig klynke over min ulykkelige kærlighed og viste sin hengivenhed til mig ved at hjælpe.

Tak skal du have. HØRER DU MIG!!??

Pokkers osse! TIL!

D. 26/11

Det er en sukkerskål af porcelæn malet med high-gloss maling, som utroligt bliver på skålen, hvad end du måtte gøre ved den.

I tegnefilmen "Sværdet i Stenen" møder man en spillevende sukkerskål med en kæmpe massefylde. Den skubber og maser sig vej igennem en velorganiseret kø af andet service og får sine 15 minutes of fame i filmen, da den skiller sig så meget ud. Jeg har et typisk had-kærligheds forhold til den - hovedsageligt kærlighed, da den viser sig at være en smule dum i netop den scene, jeg tænker på lige nu. Den følger ordrer, som når man siger "til" så skal den stoppe med at øse sukker i ens kop. Hvis man glemmer det, er det ikke dens skyld (den er trods alt bare en sukkerskål med ét lod i livet). Dette er en hyldest til både sukkerskålens tilsyneladende uskyldighed og ikke mindst citatet "Pokkers osse! TIIIL!" Merlin, troldmanden, som den nok fortjener, da den alligevel besidder mere dømmekraft (hvis man har kø-scenen i mente) end alle tallerkner, gafler, tepotter og øseskeer tilsammen. En rigtig indviklet og ikke så umiddelbar karakter alligevel, altså sammenlignet med ham Arthur.

Juledekorationer

D. 25/11

To dekorationer, henholdsvis kalenderlys og adventskrans, af bl.a. råuld, bånd, lyskæde, kogler, små glimmerkugler og lys - det ene med tal skrevet på med sprittus.

Rokoko. En kunstner blev bedt om at male et maleri i visse materialer, visse farver, med en vis symbolik og selvfølgelig med et vis motiv af køberen. Kunstneren gjorde det og voila, kunst.

Så jeg har lavet kunst. Det er flot og viser køberens magt og sociale status.

Human Made Flower

D. 24/11

Jeg har lavet mig en blomst ud af karton, nogle døde grene, jeg har haft længe, silkebånd, børnekridt (dem med soldaterne i forskellige farver på æsken), en lerpotte og en ubrugt hårspraydåse.

"Blomsten er smart, kan fås i alle farver og størrelser, den drysser ikke og glem alt om at skulle vande den i tide og utide" Kr. 29.95

Blomster og planter er til stor gavn for os allesammen, da de omdanner en stor del af vores Co2 til ilt igen ved fotosyntese. Det går selvfølgelig rigtig galt den dag den forkerte omsætningsorienterede mand får denne idé og gør blomster til en industri af planter som puster og pruster røg.

Lin Quote From My Shaddow

D. 23/11

Jeg har leget med mit kamera og arbejdet med min flash' skygge. Avisudklippet er et citat fra Lin Utzon, som var på forsiden af Politiken i søndags. Det bliver en tredimensional installation på todimensionalt fotografi. Titel gør mig til aktør i fotografiet, selvom det er skyggen fra en plastikfigur af en dinosaur (T-rex)

Jeg gad godt være Lin, bo på Mallorca og være min egen og sige dét, som jeg har tænkt længe. Min krybdyrhjerne, mit alter ego og min bedste ven er også den drivende kraft for en dag også at gøre det. Ikke nødvendigvis i overskrifter.

Lille Prik

D. 22/11
Audio - Chewie D
Videoredigering og filmning - MÆLK

Jeg er bange for nåle. Det begynder at sortne for mine øjne så snart, jeg hører en sundhedsplejerske: "Det kommer til at gøre mere ondt, hvis du ikke slapper helt af." Derefter føles det som om alle nerver i min krop koncentrerer sig omkring én lille prik på min skulder. Det tager evigheder og atter evigheder. Tit får jeg paranoia og tror, at jeg har fået for meget vaccine i min lille krop og skal kollapse under presset, så snart jeg mærker, at serummet har fundet vej i mine blodårer og søger væk fra min skulder; hen til hjerte og hjerne. Min skulder vokser og vokser og jeg mærker tydeligt min puls hamre løs på det ene punkt, som ikke er sat i baglås i mit system.

Where's Wally?

D. 21/11

Når man er til en koncert med Håkan Hellström, så skal man danse. Hvis man skal danse, så har man ikke en enorm mursten af et kamera om halsen - det er min undskyldning for dårlig billedkvalitet. Fotografiet er taget fra balkonen i Store Vega og redigeret skarpere.

Håkans fans har en dresscode som  bevæger sig omkring den romantiske sømand. Derfor så jeg op til flere fans iført t-shirts, hvide med blå striber eller hvide med røde striber fra mit ståsted. Det er min mere komiske indgangsvinkel for fotografiet. Den anden handler i høj grad om masser og om at skille sig ud. Jeg har selv brugt lidt tid nu på at glo på folk og kan blive ved - ligesom alle sikkert har det på en "Find Holger" tegning. Det viser sig jo, at sammenlignet med Holger, som for det meste bare står (han vinker maximum), så kan man finde folk, som alt i alt er lang mere underholdende for det, de gør.

Kortspil på bordet

D. 20/11

One take video med rigtig god opstilling uden nogen iøjenfaldende redigering. Kasper og jeg sætter os for at opfinde et nyt kortspil. Man kan kun se vores hænder og jeg vil ikke gå yderligere ind i, hvad reglerne er i vores spil, for det er mere op til min "seer" at regne ud for at kunne komme ind i min stue.

Der er god stemning, god musik, et glas øl og en levende samtale om det, der nu sker i stuen.
Jeg får næsten lyst til at indsætte en lyd af ambulance- og brandbilssirener for at give det hele en smule ironi - men som sagt er det en virkelighed som alligevel får mig væk fra den slags.

Ansigtstryk

D. 19/11
Jeg lagde vitawrap over mit ansigt, penslede på med olie, pudrede pulver på og malede mine øjenbryn og mine læber røde og lagde det gennemsigtige plastik på et pseudo-gennemsigtigt lilla stykke papir og så mere eller mindre "igennem" det mod lyset.

Jeg har tænkt over, hvorvidt mit "Jesustryk" fungerede, men resultatet leder over til en tanke omkring de gange, jeg smitter af. Læbestift på min kaffekop, duftcremer på hans pude og pudder på sidemandens skulder i bussen, når jeg skal hjem klokken fire om morgenen - hvilket overraskede mig. Jeg kan godt lide det kemiske og lidt retsmedicinske udtryk.

Drøm sødt, Sine

D. 18/11
Jeg har lavet et pudebetræk til Sine. Jeg har brugt samme teknik som igår med sort tusch og akvarel lige bortset fra at denne illustration ikke indeholder udklip som gårsdagens drømmebillede. Billedet bliver mere feminint, romantisk og "blødt".

Sine arbejder i virkeligheden. Hun arbejder med ting så virkelige som krig, sult, fattigdom og politik. Jeg har alligevel set denne kreativitet i hende, som da hun af filt syede en ugle engang og jeg ved, at hun kan drømme ligeså meget i vågen tilstand, som jeg kan. Hun skal have lov til at sætte sig ved roden af sit helt eget magiske drømme-træ og læse en bog, få gode ideer eller nyde det gode selskab. Jeg tænker på træet som i fortællingen om Askepot, som i en godnathistorie, hvor hun kan gå hen til træet og finde lige det, hun søger, i dets grene.

Drøm sødt, Adam

D. 17/11

Jeg har lavet et pudebetræk til Adam. Jeg har først tegnet hele motivet, så klippet stykker og motiver ud fra et blad og limet det på og derefter farvet resten med akvarel. Tegningen er derefter trykt på et hvidt pudebetræk. Jeg har lagt vægt på at give motivet et barnligt og naivt udtryk.

Adam har rigtigt travlt i hverdagen og han arbejder hårdt, så jeg har taget udgangspunkt i hans "drømmeverden" og det, jeg forestiller mig, er hans ferietilstand. Jeg har givet ham et motiv af en verden, jeg håber på, han bliver ført hen til, når han sover. Jeg har ikke skrevet eller åbenlyst vist, hvor det er eller hvad hans slot danner rammerne for - det må han selv overveje, inden han lukker øjnene i.

Nedløbsmænd

D. 16/11

Disse to nedløbsmænd er til at se på Herluf Trolles Gade i indre København. De er redigeret i en sådan grad, at man kun kan opleve dem "face to face" for at se dem ordentlig. Man skal have hele denne sørgelige gade med. Jeg blev så glad for at se dem, at jeg stak min cigaret i munden på den ene (den, som ikke savlede dumt) så røgen måske ville give dem mere opmærksomhed fra forbigående. Jeg har tit gået langs den gade og så dem først idag og ville gøre andre den tjeneste at få øje på dem. Jeg ved ikke, hvem der har lavet dem. Mit kunstværk for idag må være at vise dig dem og opfordre til at kigge ned og gå lidt langsommere.

Winniesaur and ms. Piglet

"Winnie thought to himself: If the girl sneezes, she's fuckin dead."

D. 15/11
Akvarelmaleri. Det er en kopi af en af de gamle illustrationer fra bogen "Peter Plys - historien om en lille bjørn". Karakterene i bogen minder mig om mine skizofrene selvbilleder og deres evige venskab. Hvis jeg en dag får tid skriver jeg nok en børnebog om dem.

Æblehalskæde

d. 14/11

Halskæden består af billige røde træperler og et tysk madæble, som er skåret i både og lakeret. Perlerne og æblebådene er syet igennem en sort broderisnor.

Jeg blev inspireret af Lady Gagas kødkjole og en forelæsning fra kunstneren Cyprien Gaillard, som bliver inspireret på sine store rejser til alle verdens lande, og har brugt halskæden som kritik af, hvordan moderne kunst nogle gange kan fungere som et provo-ræs. Man skal umiddelbart være den mest skamløse og det mest frie menneske for at kunne chokere, for chokket i sig selv er efterhånden i min verden blevet et blåstempel for kunst. Men tænk sig, hvis man ikke umiddelbart kommer fra en del af "den frie verden" eller Vesten, eller hvis man ikke har penge.

Projektet bestod i at lave kedelig kunst. Jeg bar halskæden til en event, Audio-Visual, på Statens Museum for Kunst som del i et videnskabeligt eksperiment.

Diary Day One Walk

D. 13/11
Videoen forestiller min gåtur fra Amagerbro St. og hjem. Jeg havde lige snakket med Nikolaj om projektet Hver Dag og fik en følelse af, at dette kunne være starten på noget stort og noget jeg burde dokumentere til mig selv om seks år, når jeg måske kunne være større og hvor jeg kunne have nået langt. Derfor viser jeg også mig selv. Jeg fremstiller følelsen af den dag og prøver at ramme stemningen på min tur. Ligeledes viser jeg videoen fra mit POV og viser fotografier af småting, der får fat i min opmærksomhed. På turen overvejer jeg, om jeg nu kan udføre opgaven og leve op til Nikolajs forventninger og begynder at skærpe min opmærksomhed mod eventuelle inspirationer. En stille og intenst tur og på samme tid meget positiv. Hvis jeg havde troet, at jeg ikke ville opnå succes, så ville der ikke være nogen grund til at dokumentere dagen - også til dem, som ikke kender mig idag men gør det om seks år.

Den er også i bedre kvalitet på min youtube channel

http://www.youtube.com/watch?v=H68FU_M9hsE