Jeg tager, ja, Tissemand, hvad er køkkenet, chilli chop chop;
Lummer nogle gange, hæ hæ, pling pling;
Dér var den, fedt på røven, på tegning;
Jeg var bare, var det bare dukker?
Fra øh, Jack, yes, har brugt den, øhm der var Mars Batmand meget lidt;
Hytten, neeeeeej, damn, kongeseng, køjeseng, seriøst;
Jeg gik op I'm a kid, tre øjne krogede arme, film;
Sådan fangede Poul, mini store mellem Poul, Stewardesse billeder, bare sådan.
Fair nok, igen Istanbul;
Dø dit, ud, en som rejste og så ting!
D. 2/12
Dette er det første digt til Hver Dag. Jeg håber, du kan lide det. Jeg sad ved et spisebord og fulgte med i samtaler og snak fra de fire andre mennesker, som jeg var sammen med.
Nogle gange bliver man pludselig blæst ud af en sammenhæng ved bordet. Når man dropper ind i sit eget hovede og flyder over vandende til en fest og kigger. Man bliver ikke nødvendigvis udelukket fra sammenholdet helt, men man ender alligevel med at sidde og følge med i to samtaler uden at vide, hvilken man skal deltage i. Så ender det i et mix af tilfældige ord og sætninger, som man ikke kan finde hovede og hale i. Man kommer aldrig til at forstå pointerne i de sjove historier, og man får ikke nok information til at danne sig en mening. Man bliver en brainstorm, som danner sig sin helt egen forståelse af stemningen og de personer, som skaber den. Det gør mig trist, når jeg skal sidde i den situation og ikke ved, hvad jeg skal sige.
Så var det jo så heldigt, at jeg kunne hive blyant og papir frem og skrive indtil en person stoppede sin regn af uforståelige ord og sagde "hvad laver du?"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar