søndag den 14. november 2010

Æblehalskæde


d. 14/11
Halskæden består af billige røde træperler og et tysk madæble, som er skåret i både og lakeret. Perlerne og æblebådene er syet igennem en sort broderisnor.
Jeg blev inspireret af Lady Gagas kødkjole og en forelæsning fra kunstneren Cyprien Gaillard, som bliver inspireret på sine store rejser til alle verdens lande, og har brugt halskæden som kritik af, hvordan moderne kunst nogle gange kan fungere som et provo-ræs. Man skal umiddelbart være den mest skamløse og det mest frie menneske for at kunne chokere, for chokket i sig selv er efterhånden i min verden blevet et blåstempel for kunst. Men tænk sig, hvis man ikke umiddelbart kommer fra en del af "den frie verden" eller Vesten, eller hvis man ikke har penge.
Projektet bestod i at lave kedelig kunst. Jeg bar halskæden til en event, Audio-Visual, på Statens Museum for Kunst som del i et videnskabeligt eksperiment.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar