torsdag den 18. november 2010

Drøm sødt, Sine



D. 18/11
Jeg har lavet et pudebetræk til Sine. Jeg har brugt samme teknik som igår med sort tusch og akvarel lige bortset fra at denne illustration ikke indeholder udklip som gårsdagens drømmebillede. Billedet bliver mere feminint, romantisk og "blødt".

Sine arbejder i virkeligheden. Hun arbejder med ting så virkelige som krig, sult, fattigdom og politik. Jeg har alligevel set denne kreativitet i hende, som da hun af filt syede en ugle engang og jeg ved, at hun kan drømme ligeså meget i vågen tilstand, som jeg kan. Hun skal have lov til at sætte sig ved roden af sit helt eget magiske drømme-træ og læse en bog, få gode ideer eller nyde det gode selskab. Jeg tænker på træet som i fortællingen om Askepot, som i en godnathistorie, hvor hun kan gå hen til træet og finde lige det, hun søger, i dets grene.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar