Tegning med kuglepen og farveblyanter.
Hvor bliver man edgy af at være ung og kunster-agtig-noget. På daglig basis drukner jeg i ting, jeg ikke kan og med tiden ikke gider forstå - da det er den eneste høje hat jeg sætter mig op på i ny og næ: Jeg gider ikke kigge på kajserens bare røv, når han bare ikke har noget tøj på. Jeg beskriver det bedre således: sætningen "if you're walking through hell, keep walking" er et statement så klart, at det ikke hører til i de kulørte blade. Hvis jeg en dag skal i noget medie, vil jeg fra idag love mig selv at sige: "kaninører bliver våde ved solnedgang - økologi... tænk over det." Jeg er blevet så bitter af ikke at kunne forstå en skid af falsk kunst og derfor føle mig degraderet til proletarsumpen hver gang, at jeg nu har overbevist mig selv om, at jeg sikkert bliver blåstemplet som geni af weltklazze, hvis jeg spytter den sætning ud. Bevares, ting behøver ikke være letfordøjelige, sikke en nationen! verden det ville blive (fy for satan), men når ting i sidste ende er mærkelige for at være mærkelige, så får jeg en uendeligt dårlig smag i munden.
Ikke et ord ondt om Salvador Dalí, han var en håndværker af verdensklasse og levede livet som kunstnerisk krigsveteran - det var bare det første, der poppede op.
Okay, lidt onde ord: Antropomorft brød? What the fuck.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar